Jeg har været igang med at undersøge hvordan vi kan arbejde med teknologi som VR.
Styrker:
- Immersion: VR skaber et højt niveau af immersion (indlevelse), som kan være vanskeligt at opnå med ren forestillingsevne. Det er ikke bare en visuel oplevelse, men også en auditiv og ofte også en taktil oplevelse, hvilket gør det muligt at skabe meget realistiske simulationer.
- Kontrol: Terapeuten har fuld kontrol over det virtuelle miljø og kan justere det præcist til patientens behov. Dette kan være særlig nyttigt, når det kommer til at gradvist øge eksponeringsniveauet for det, patienten frygter.
- Sikkerhed: Patienten ved, at de er i et sikkert, kontrolleret miljø og kan til enhver tid tage VR-brillerne af.
Svagheder:
- Adgang: Ikke alle har adgang til VR-teknologi, og nogle patienter kan have svært ved at bruge det på grund af fysiske begrænsninger, som f.eks. bevægelsessyge.
- Realisme: Selvom VR-teknologi bliver stadig bedre, kan det stadig ikke fuldt ud efterligne den virkelige verden. Nogle patienter kan derfor have svært ved at overføre det, de lærer i det virtuelle miljø, til den virkelige verden.
Forestillingsevne
Styrker:
- Tilgængelighed: Alle har adgang til deres egen forestillingsevne, og det kræver ingen særlig teknologi eller udstyr at bruge den.
- Fleksibilitet: Forestillingsevnen er meget fleksibel og kan tilpasses til ethvert scenario. Patienten kan forestille sig enhver situation, uanset hvor usædvanlig eller specifik den er.
Svagheder:
- Kontrol: Det kan være svært for patienten at kontrollere deres egen forestillingsevne, især når de skal forestille sig noget, de frygter. Dette kan gøre det sværere at gradvist øge eksponeringen for det, de frygter.
- Realisme: Mens nogle mennesker har en meget levende forestillingsevne, har andre svært ved at visualisere ting i deres sind. Dette kan gøre det mindre effektivt for nogle patienter.
Konklusion:
I sidste ende vil det bedste værktøj afhænge af den enkelte patients behov og præferencer.
I mange tilfælde kan en kombination af begge tilgange være den mest effektive.
Her er den plan som jeg gik frem efter.
- Rekruttering: Start med at rekruttere deltagere, der har udfordringer, de gerne vil overvinde (f.eks. højdeskræk, taleangst, social angst, PTSD). Det er vigtigt at inkludere en bred vifte af deltagere for at sikre, at resultaterne er så generelle som muligt.
- Pre-VR vurdering: Før VR-eksponeringen, bedøm hver deltager for at forstå deres baseline angstniveau, deres specifikke udfordringer, og deres forventninger til VR-terapien.
- VR-sessioner: Giv hver deltager en række VR-terapi sessioner, der er skræddersyet til deres specifikke udfordringer. Brug varierede VR-miljøer og -scenarier for at udfordre dem på forskellige måder.
- Post-VR vurdering: Efter VR-terapi sessionerne, vurder hver deltager igen for at måle, hvor meget deres angstniveau er ændret, og hvor meget de føler, de har forbedret sig. Saml også feedback på deres oplevelse med VR-terapien.
- Opfølgning: Efter et par måneder, kontakt deltagerne igen for at finde ud af, om de har haft nogen langvarig fordel af VR-terapien, og om de har været i stand til at anvende det, de har lært, i deres hverdag.
- Formidling: Del resultaterne med offentligheden, med en fokus på personlige succeshistorier. Fremhæv de måder, VR har hjulpet folk med at overvinde deres udfordringer, og de unikke fordele, det kan tilbyde.
Oprettelse af Dansk PSS før og efter. (Perceived Stress Scale)